Åbne sluser

De siger, at det har været et vådt år. Vinteren var mere våd end kold. De siger også, at den gennem tiden drænede jord på de lave arealer, ikke længere skal være nær så drænede. Det bliver uden tvivl godt for fugleliv og andet, når alt ikke skal være under plov; men kan sættes fri fra rationel drift. Godt at se på. Rekreativt. Hvis jeg har hørt ordentlig efter, vil det også hjælpe på CO₂-regnskabet. Der bliver dog næppe opstemmet så meget vand på lavbundsarealerne, at vi for alvor skal bygge dæmninger og sluser og nye vandmøller til at udnytte vandets fald og potentielle energi. Det bliver vist mest til ære for naturen og et rekreativt frikvarter for ornitologer. Ikke et ondt ord om det. Det er godt for sjælen med varieret landskab og forskelligt at se på. Somme tider er det godt at lægge om.

Engang for mange år siden på ungdomsrejse i Østeuropa med gymnasieklassen før Berlinmurens fald kom vi til en dæmning. Der var opstemmet så meget vand på den ene side, at Tange Sø og Tange Elværk i Midtjylland ville blegne af misundelse over så meget vand og så meget potentiel energi, når vandets fald kunne sætte turbinerne i omdrejninger, generere strøm. Så stor en dæmning havde jeg aldrig set. Jeg fik helt sug i maven. Både når jeg så til den ene side med den store kunstige opdæmmede sø mellem bjergene; og når jeg så til den anden side, hvor der var frit fald så langt ned. Det sugede i maven. Til den ene side ville jeg drukne, hvis jeg faldt i. Til den anden side ville jeg slå mig mere end fordærvet, hvis jeg fik overbalance eller rækværket ikke holdt.

På en sommerferie for ikke så mange år siden i Sverige, på Dalslands Kanal, sammen med en pæn flok MOPA-entusiaster (lille motorbåd), kom vi til mange sluser. Den ene vej kunne vi blive sluset op. Den anden vej, da vi skulle tilbage, kunne vi blive sluset ned. Det måtte tage den tid det tog for vandet at fylde slusen, så vi kunne komme op. Det måtte tage den tid det tog at tømme slusen for vand, så vi kunne komme ned. 

Ved den store dæmning i Østeuropa var der en kontrolpost. Efter sindrigt system kontrollerede man, hvor meget vand man skulle tappe fra den opdæmmede sø for at få det fald til turbinerne, der var nødvendigt. Det var både maskimekanisk og elektronisk. Ved sluserne på Dalsland Kanal var det slusevagten, der manuelt sørgede for at fylde og tømme sluserne. I begge tilfælde handlede det om at regulere vandmængden. Alt efter åbningen tog det kortere eller længere tid.

I Jakobsbrevet i Ny Testamente hedder det: »Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes Fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.« I en af høstsalmerne synger vi: Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud, for al hans kærlighed!

Der er altså gaver fra oven. Ikke kun nedbør. Men gaver fra Gud. Mange slags gaver. For vi er på den ene side ens, men på den anden side også noget forskellige.  Jeg snublede over et citat i en bog: »Herren er uendelig gavmild, men Han giver Sig Selv til os i det omfang som vi, i vor frihed, er rede til at tage imod Ham«. Betyder citatet, at jeg - mere eller mindre - er min egen slusevagt? At jeg kan lukke helt af for Herrens gavmildhed, eller have »slusen« lidt åben, mellem åben, helt åben? Hvad er bedst for mig?

Med ønsket om en velsignet fastetid
og en glædelig påske
Steen Sunesen