Ørding Kirke
Kirken er absolut byens ældste hus – formodentlig bygget i 1100 tallet med skib, kor og apsis. Kvadre murerne står flotte og indvendig står muren, så man ser den rå, hvidkalkede stenmur af utilhugne marksten. Såvel øst- som nordvinduet er fra kirkens fødsel. Skibets nordvæg har to romanske vinduer, som må formodes at være blevet udvidet på et tidspunkt. Syddøren er fortsat i brug, mens norddøren er blændet.
Tårnet er opført i 1400-tallet eg er nederst opbygget af granitkvadre fra kirkeskibets nedbrudte vestgavl, men det øverste af murværket er opført i munkesten.
Kirkens oprindelige våbenhus blev nedbrudt i 1903. Det nuværende våbenhus er bygget i 1926.
Kirken står i dag hvidkalket, men kirkerestaureringen i 2008 viste, at der også har været brugt røde munkesten fra 1400 tallet.
Inventar
Døbefonten er nok fra kirkens opførelse. Kummen er udhugget af kun en sten. Ligeledes er foden hugget af en sten. Dåbsfad og dåbskande er af nyere dato.
Alterbordet er opbygget af granitkvadre og er det oprindelige inventar i kirken. I 1681 indberettede sognepræst Jens Mikkelsen, at der var fundet en pergamentstrimmel i et lille relikviegemme i alterbordet. Det fortalte, at gemmet havde rummet relikvier fra ”Helgeninden Ursula og hendes 11.000 jomfruer”. Ørding kirke blev i katolsk tid indviet til helgeninden Ursula.
Stenbordpladen er nu erstattet af en træplade.
Ørding kirke har ikke en altertavle, men et kalkmaleri i apsisvælvet samt en glasmosaik i apsismurens østvindue. Både maleri og mosaikruden er fremstillet af kunstneren J. Th. Skovgaard i 1929.
Prædikestolen er snedkereret i 1654. Den er i renæssancestil.
I korets nordvestlige hjørne er anbragt en skriftestol fra 1600-tallet. Stolestaderne er fra 1926 og Frobenius-orglet fra 1946. I kirkens nordside er der ophængt et modelskib forarbejdet og skænket kirken i 1971 af tømrersvend Henry Kristensen. Det hedder ”Barken Ursula”.
Kirkens klokke er støbt i 1850. og omstøbt i 1891.
Kirkegården er omkranset af et flot stendige.